Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Solskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aftenen, naar Skyggerne faldt paa over Skovene og
Ina dobbelt skjulende over Møllen og de hviskende
Træer omkring den.
Nu laa den der skjult og stille, som om Tiden
var gaaet fra den, halvt ubeboet, thi Skovbækkens
Vand flød ikke længere rigeligt, dens Ejer passede
kun daarligt sin Forretning og var ofte hele Uger
borte, og Alt stod da lukket og øde,, smulrende
langsomt hen med mangen ituslaaet Rude og enkelte
Huller i Taget. Der herskede altid en særegen
Stilhed over Stedet; dobbelt ensomt var der, naar
Møllen ikke var igang, og Vandet ensformigt rislede
afsted.
Oppe paa en af Skrænterne stod en Bænk,
d ræerne i den smalle, tilgroede Have havde man
næsten ved sine Fødder. Her satte man sig et
Øjeblik til Hvile. De to ældre Damer talte om
Aftenens Skjønhed og Aftenluftens Farlighed og rejste
sig snart for at gaa videre. Christian og Margre-
the bleve siddende og betragtede Lysets Spil paa
T ræerne.
^Jeg kunde godt lide at bo i den Alølle, skjult
og stille,* sagde Christian.
»Jeg ogsaa, naar, jeg veed ikke ret, hvorledes
jeg skal udtrykke det, naar jeg først havde levet
noget i Verden,« svarede Margrethe.
Han saae lidt forundret paa hende, ikke
saa-meget over det Anstrøg af »Føleri«, som var udbredt
over denne Ytring, som mere over det Blik, den lod
ham kaste i hendes Tankegang. Hun var ellers altid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
