Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Solskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sogt at stikke Konsistorialraadinden i Haanden. I en
dunkel Følelse af, at der var noget Vanærende
forbundet med at blive grebet af en Kammerherre og
Amtmand i at drikke Eftermiddagskaffe, bestræbte
Fruen sig for saavidt muligt at skjule det dækkede
Bord for den Kommendes Blikke og flyttede som en
Forholdsregel i denne Retning Kaffekanden fra
Bordet ned paa Bænken. Christian, i hvis Hjerte den
studentikose Ligegyldighed for Adel, Titel og Rang
kæmpede med Fuldmægtigaspirantens Ærbødighed
for en Amtmand, fulgte langsomt og forlegent sin
Fader. Konsistorialraadinden havde for levende
Bevidsthed om den Stilling, hun var berettiget til at
indtage blandt Egnens Honoratiores, til at ville trække
sig tilbage, før Amtmanden havde sagt hende nogle
forbindtlige Ord, og vægrede sig derfor ved at følge
sin Datters Opfordring til at forsvinde ad Sidegangen.
Den Eneste, der forblev i uforstyrret Besiddelse af
sin Sindsro, var Knud Sparre, og som han stod der
ganske roligt, bestræbende sig for at undertrykke et
let Smil ved at se sin Vens Debut som
Embedsmand, var det første Gang, det lykkedes ham at
opfange et Blik af Margrethes smukke Øjne, ja den
lette Ironi, som spillede om hans Mund, fremkaldte
endog et besvarende Smil fra hende.
Amtmanden hilste paa Damerne med megen
Høflighed og paa Knud Sparre med en Ligemands
Venskabelighed. Fruen følte, at hans Nærværelse
som Familiens Gjæst til en vis Grad neutraliserede
Kaffebordets fornedrende Virkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
