Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Solskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forsøg paa Tilnærmelse og af, at han havde stillet
sig i et særegent Forhold til den unge Pige; men
dette voldsomme Udbrud overraskede ham dog i høj
Grad. Hendes Bevægelse var saa stærk, at det ikke
var muligt for ham at lade, som om han ikke
bemærkede den.
»Er De ikke rask, Frøken ?« spurgte han saa
roligt og ærbødigt, at allerede hans Stemmes Klang
øvede en velgjørende Indflydelse paa Margrethe.
»Jeg har en stærk Hovedpine,« sagde hun. »Nej,
det er ikke det,« afbrød hun sig selv, »men Moder
har Ret, jeg er meget barnagtig.«
Efter denne aabne Tilstaaelse, som nu syntes at
gjøre ham til den Forlegne, gik de roligt ved Siden
af hinanden.
»Jeg beder Dem tilgive mig, hvis det er mig,
som . . . hvis jeg har . . . har forskrækket Dem ved
at løbe saa hurtig efter Dem. Jeg vilde ikke lade
Dem gaa alene.«
»Jeg er virkelig ikke vred paa Dem, det er der
jo aldeles ingen Grund til. Vil De blot love mig,
ikke at anse mig for et rent Barn,« føjede hun
sagtere til, »og heller ikke fortælle Noget til de Andre.«
Han kunde høre paa Stemmen, at hun smilede
ved de sidste Ord.
De havde nu naaet Havelaagen.
»Giv mig Deres Haand paa, at vi ere Venner,«
sagde han.
Uden at svare, rakte hun ham sin lille Haand
og mødte hans Blik; de smilede Begge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>