Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Solskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvori han havde gjort sig skyldig, og som hun havde
bevaret saa levende.
»Det var maaske Erindringen om mine tidligere
Drillerier, som stødte Dem saameget tilbage fra mig,
da vi mødtes i Eftermiddag,« sagde han halvsagte,
»jeg mærkede, at der var Noget mellem os.«
»Maaske,« sagde hun rødmende.
»Og det var maaske en dunkel Følelse af, at jeg
havde en Uret mod Dem, som ubevidst drog mig
saameget til Dem, for at jeg kunde opnaa Forsoning,«
tilføjede han dristig.
Hun svarede ikke; han tog sit Glas og tømte
det med Blikket fæstet paa hende:
»For Fortiden og for Fremtiden!«
. Senere paa Aftenen, da Alt var roligt i Huset,
sad Christian og Knud i en rolig Samtale paa den
Førstes Værelse.
Knud Sparre og Christian havde været Venner
fra Drengeaarene af, da de gik sammen i Latinskolen.
Knud, som tidlig havde mistet sine Forældre, var i
Kost hos en af Lærerne ved Skolen, hvor han fandt
det temmelig kjedsommeligt; og da Kapitelgaarden
med dens store, frugtrige Have laa lige i Nærheden,
var det intet Under, at han saa ofte som muligt, under
forskjellige Paaskud om at læse sammen eller
foretage andre lærde Øvelser i Fællesskab med Christian,
ombyttede sit kjedsommelige Værelse mod
Nabohavens Herlighed. Dette var den egentlige
Oprindelse til det venskabelige Forhold, der stiftedes under
Jordbærs, Blommers og Graapærers Auspicier. De to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
