Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Solskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de befandt sig nu Begge særdeles vel i hinandens
Selskab, som de sad der paa Skuepladsen for deres
Drengeliv og talte om gamle Dage.
De havde ikke tændt Lys, thi Maanen skinnede
stærkt og klart. De saae ud over den mægtige Kirke,
som laa i Lyset, men kastede en dyb Skygge henover
Pladsen og over de sorte Træer, hvis Blade bevægede
sig let i en hemmelighedsfuld Hvisken; længere borte
laa Tagene af Byens Huse, og ude i Horisonten
blinkede en sølvklar Stribe, som viste, hvor Fjorden
begyndte. Stilheden i Naturen, den dunkle
Belysning, som ikke tillod at iagttage Ansigtstrækkene, gav
Samtalen et mere fortroligt Præg, end den ellers
vilde have havt.
»Jeg har altid havt Rædsel for et skjult, ukjendt
Liv,« sagde Knud Sparre, »alene Tanken derpaa har
kunnet give mig en kvælende Fornemmelse; men
iaften synes det mig næsten, som jeg kunde blive
tilfreds, ja lykkelig, naar jeg levede »penitus ab orbe
divistis« paa et Sted saa fuldt af Ro og stille Fred
som dette. Naar Alt kommer til Alt, er det dog vel
behageligere at drive paa en Baad ned ad en stille,
venlig Strøm, end sejle ud paa et stormende Hav,
for at bruge et ikke ubekjendt Billede.«
»]a, jeg holder ogsaa inderlig meget af Byen,«
sagde Christian, »og glæder mig ret ved, at der er
al Udsigt til, at jeg bliver her hele mit Liv.
Saa-længe Fader lever, kan jeg have det godt som hans
Fuldmægtig og, naar han er død, tænker jeg, at jeg
faar Embedet. Naar jeg blot kan have mit gode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
