Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Solskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Det var jo Amtmandens Skyld,« sagde Christian,
»men bliv imorgen over, saa skal Du faa alle de
gamle Steder at se.«
»Det kunde jeg igrunden have Lyst til,« var
Svaret.
»Vel, jeg tager Dig paa Ordet. Om Du kommer
en Dag tidligere eller sildigere til Din Onkel, gjør
vel ikke Noget til Sagen.«
»Aa, nej, det har Du egentlig Ret i.«
Dermed var Sagen afgjort.
Den næste Dag lettede Christian til Ære for sin
Gjæst sine Skuldre for Kontorets Byrder og forbrugte
en betydelig Mængde Cigarer.
Knud havde hele Dagen stadig bragt
Spasere-turen i Erindring; om Eftermiddagen blev den ogsaa
virkelig iværksat, og de tre Unge gik sammen ud ad
den gamle Klosterport.
Efter en Times Vandring sad de ved Skovmøllen,
det smukkeste Punkt i Omegnen og Maalet for alle
Udflugter med Fremmede. Samtalen havde været
meget livlig, Knud havde atter følt sig sælsomt
berørt ved at høre, hvorledes Margrethe erindrede alle
Smaabegivenheder fra Barndommen, hvori han havde
spillet en Rolle, og som han selv enten havde glemt,
eller af hvilke Erindringen dog kun stod dunkel og drømt
for ham. Nu indtraadte der et Øjebliks Tavshed.
»Det er dejligt at have Havet i Nærheden, naar
man bor i en lille By,« sagde Margrethe, idet hun
viste ud over Træerne. »Det er saa smukt, og der
er saa meget Liv deri.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
