Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Solskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knud var en af de Tavseste. Christian derimod
var lutter Liv og Bevægelse, og da Kredsen endelig
skiltes, udbragtes der et Leve for ham, thi han havde
paa en Maade været Dirigent.
Nu føler jeg, hvad det er at elske sit Fædreland,
at kæmpe for en Ide,« sagde han begejstret til Knud.
Denne svarede ikke, og Christian frygtede for, at
han følte sig tilsidesat og overset.
To Dage efter, en mørk Novembereftermiddag,
var der en underlig Bevægelse i Kjøbenhavns Gader,
en Bevægelse af en sælsom, uhyggelig Art. Rundtom
stode talrige Grupper, men fra ingen af disse lød der
højrøstede Ord, dæmpet og ligesom frygtende for at
tale højt gav man bekymrede Tanker Luft, og dyb
Alvor stod at læse paa de Samtalendes Ansigter.
Hvor et Par stode samlede, sluttede strax Flere sig
til dem, thi det var ogsaa nu Timer, hvor Alle kjende
hinanden og slutte sig sammen. Det Budskab, der
gik rundt i Byen, var, at Kongen laa for Døden paa
Lyksborg Slot.
Mørket sænkede sig efterhaanden over Staden,
Skyerne trak sig tæt sammen over hele Himlen, og
Regnen begyndte at falde i de tavse og mørke
Gader, just som det Budskab fløj gjennem Staden, at
der var kommet Telegram om Kongens Død, et
Budskab, der gav Manges Stemme en sælsom brudt
Klang, naar det udtaltes, som fremkaldte Taarer i
mangt et Øje og dybe, alvorlige Tanker i alle
Hjerter.
Den næste Formiddag, just som man i Kapitel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
