Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Solskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad siger han til dette? Jeg vilde saa gjerne tale
med ham idag.«
Margrethe,, der hidtil havde siddet tavs, spurgte
nu Christian:
»Tror Du, at vi nu faar Krig?«
»Det veed jeg ikke,« svarede denne, »men faar
vi Krig, saa bliver det for Alvor, og vi maa Alle med
og slaas til sidste Mand.«
»Det kan jeg lide at høre,« sagde Fruen.
Christian gik tilfredsstillet bort, nu havde han
udtalt sig i Overensstemmelse med Situationen.
Forventningens Tid kom, den mørke, aandeløse
Forventningens Tid og Skuffelsens, den bitre
Skuffelsens Tid og Forladtheden, Ulykkens Ensomhed
begyndte, og de kommende Begivenheder kastede deres
mørke Skygger foran sig.
Rustningerne begyndte at drives rask. Christian
talte stadig om at gaa med, trods alle sin Moders
Bønner og Kancelliraadens Fornuftgrunde.
Konsi-storialraadinden opmuntrede ham i hans Forsæt og
stod derfor paa en noget spændt Fod med
Kancelliraadens Familie. Endnu var der dog ikke taget
nogen afgjørende Beslutning, og Christian saae
Tiden an.
En Eftermiddag i Slutningen December, som
Skumringen begyndte at falde stærkt paa, stod han
og Margrethe i den gamle Domkirke. Der havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
