Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Solskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Jeg tror, jeg tager ud til Kammerherrens
imorgen,« sagde Christian, »de maa dog have hørt
fra ham.«
»Ja, gjør det min Søn,« sagde Kancelliraaden
ivrig, ikke alene, fordi han virkelig interesserede sig
for Knuds Skæbne, men ogsaa, fordi han nok vilde
have, at Christian traadte i Forbindelse med denne
Familie.
»Hvor jeg dog har gaaet i Taaget,« sagde
Kon-sistorialraadinden, »nu falder det mig først ind, at
Johan, min Søstersøn, er Løjtenant ved Sparres
Regiment. Jeg kunde jo have skrevet til ham.«
»Det har jeg for længe siden tænkt paa,« sagde
Margrethe uvilkaarligt.
»Og Du har ikke sagt det? Det kunde jeg ikke
lide,« sagde hendes Moder kort.
»Lad nu Christian i ethvert Fald tage ud
imorgen til Sparresholm,« sagde Kancelliraaden, »skjønt
Vognlejen er dvr, betaler jeg den dog gjerne for at
faa Efterretning om det brave, unge Menneske.«
Da Konsistorialraadinden og hendes Datter vare
komne over i deres eget Hjem, sagde den gamle
Frue, efter at have tiet en Stund:
»Margrethe, jeg forstaar mig ikke paa Dig. Det
har altid forekommet mig, at der var Noget i Dig,
som endnu skulde udvikles, at Dit egentlige Jeg ikke
var rigtig levet op endnu, Du underlige, tilbageholdne
Barn, som altid er flygtet tilbage i Dig selv, naar
Nogen vilde søge at trænge ind hos Dig. Jeg havde
troet, at Din Tid nu var kommen, lad mig sige det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
