- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Første Bind /
310

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Solskin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

raaden mente at burde følge ham, skjønt han herved
stillede sig i Opposition til sin gamle Ven, Overlærer
Ludvigsen, der var Formand for en Filial af en anden
politisk Forening, som virkede i en ganske modsat
Retning* Saalænge Krigen varede, havde de
for-skjellige Borgere jevnlig mødt hinanden i fredelig
Samdrægtighed i Postgaardens Restauration, hvor man
om Aftenen i en hyggelig Kreds drøftede ankomne
Telegrammer og nyeste Efterretninger af mere eller
mindre troværdig Natur. Man opmuntrede og
mistrøstede der hinanden saa meget som mulig, medens
man samtidig styrkede Legemet med en varm
Aftensmad og en velsmagende Toddy. De forskjellige
Hustruer fandt ikke megen Behag i disse politiske
Sammenkomster, og flere end een var det, som
mistænkte deres Mænd for at bruge Landets Stilling
som et Paaskud til at ombytte den tarvelige
Aftensmad hjemme med Postgaardens Kjødgryder.

Nu var denne Kilde til ægteskabelig
Usamdræg-tighed for største Delen standset. Ikke alene var
den pirrende Trang til at faa Nyheder ophørt med
Begivenhedernes hurtige Afvaxling, men
Sammenkomsterne vare ogsaa af andre Grunde sprængte.
En Aften, som man sad og diskuterede Krigens Gang,
oplystes det nemlig, at Kancelliraaden var af den
Overbevisning, at Overlærer Ludvigsen og hans »Parti .
de Rigsdagsmænd, som han plejede at anbefale paa
Valgtribunen derunder indbefattede, ved deres ukloge
og dumdristige Politik vare Ophavsmændene til Krigen
og dens Ulykker, ja Kancelliraaden citerede endog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:51:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/1/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free