Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Solskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Maanedernes Løb begyndte dog Spændingen
at lægge sig. Postmesteren vedligeholdt vel trofast
det samme Højdepunkt af politisk Forbitrelse mod
Overlærer Ludvigsen og Ligesindede, men
Kancelli-raaden følte sig synlig trykket paa det Standpunkt,
han ubesindigt havde indtaget. Han kunde ikke
skjule for sig selv, at de Anskuelser, som hvis
Forfægter han var optraadt, vare i afgjort Minoritet, og
tillige pinte al den Spot og alle de vittige Angreb,
for hvilke han og hans Meningsfæller vare Gjenstand,
ham i højeste Grad. Hans Haar graanede temmelig
hurtigt, og hans Korpulence tog noget af. Selv i sit
Hjem følte han sig ikke rolig og vel, thi hans Søn
delte ingenlunde hans Anskuelser; det var endog
flere Gange kommet til alvorlige Disputer mellem
Fader og Søn, som ellers altid havde levet i den
skjønneste Enighed. Kancelliraaden angrede bittert,
at han overhovedet havde givet sig til at have en
Mening om Aarsagerne til Ulykkerne.
Endelig kunde han ikke længere bære Byrden,
og han meldte sig i Stilhed ud af den politiske
Forening, et Skridt, som allerede beroligede ham endel.
Der stod imidlertid ogsaa tilbage at oprette det gode
Forhold med Ludvigsen, men hertil vilde der ikke
lade sig finde nogen Lejlighed. Han sørgede for,
at denne erfarede Udtrædelsen, og da han nogle
Dage efter mødte ham paa Gaden, hilste han atter
paa ham; men Ludvigsens Gjenhilsen var kold og
afvisende.
Ved det store Middagsselskab paa Byfogdens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
