Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livsanskuelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig dog saavidt, at han hilste paa hende, idet hun
gik forbi. Hun gjengjældte Hilsenen, ganske vist
med ligesaalidt Udtryk i sin Gjenhilsen, som om de
havde gaaet hinanden forbi uden Hilsen, men hun
gjengjældte den dog. Det øvrige Selskab fulgte
hende. Tjenestefolkene og Opvarterne bare Tøjet
op ad Trappen. Steensen følte sig et Øjeblik
opfordret til at blive, men hans romantisk søgende
Stemning var forsvunden, han følte sig ikke hævet
nok til at kunne træde op i Kraft af nogen ideal
Sendelse. Et Par Minutter stod han endnu paa
Hotellets Trappe, da lød Signalet til Afgang, han rev
sig løs og ilede ind paa Banegaarden. Kold og
vaad kom han hjem om Natten, og en stærk
Forkølelse var det eneste Udbytte, han hjembragte fra
sit Togt.
Steensen dannede med sin ubestemte Higen og
Omflagren en besynderlig Modsætning til sin Ven
Langsted. Denne var eneste Barn af en
Embedsmand, der beklædte en anselig Stilling, han var bleven
temmelig forkjælet fra Barndommen af; de gode
Evner han viste, den Anerkjendelse, der ydedes disse
i Skolen, en Anerkjendelse, som hans Faders
indflydelsesrige Stilling ingenlunde forringede, den
Stolthed over ham, som hans Fader tydelig lagde for
Dagen, alt dette havde givet ham en vis Forestilling
om, at han var bestemt til at blive noget mere end
almindeligt.
Med Forestillingen herom traadte han fra Skolen
ud i Livet, hvor man modtog ham med aabne Arme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
