Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livsanskuelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forresten lige meget af hinanden bag efter,«
tilføjede han.
Fr Du da ikke forelsket, Menneske?« udbrød
Ludvig forundret.
Jeg veed ikke, hvad Du mener med
Forelskelse, < svarede Svendsen. ’ Jeg er forlovet og skal
gjerne fortælle Eder, hvorledes det er gaaet til. 1
veed, at min Fader er Præst i Fyen, det er med en
Datter af hans Skolelærer og Kirkesanger, at jeg er
bleven forlovet. Hun hedder Hanne. Hun var
eneste Barn, og da hun ingen Søskende havde at lege
med, kom hun hver Dag over i Præstegaarden. Vi
holdt Alle meget af hende, hun var allerede dengang
en kjøn lille Pige og meget stille og artig, som ældre
Folk godt kunne lide, at Børn ere. Det var mine
Søstre ikke i nogen høj tirad, og derfor syntes min
Moder dobbelt godt om, at hun kom meget hos os,
for at hun kunde »virke« lidt paa dem. Vi legede
altsaa sammen og sloges eller var gode Venner efter
Omstændighederne. Det Sidste var rigtignok det
almindeligste, for hun var ikke meget stridbar, og jeg
kunde ikke rigtig være mod hende som mod mine
Søstre, om ogsaa hun holdt med dem, naar de
drillede mig ordentlig. Jeg husker godt, at jeg en
Dag havde løftet Haanden op for at slaa hende, da
de havde været rigtig slemme. Hun prøvede ikke
paa at løbe, men blev staaende ganske rolig og
dækkede blot for sig med sin Arm. Der var Noget
i den Maade, hvorpaa hun saaledes stod, som gjorde,
at jeg strax blev blød og ikke kunde slaa hende.
V. C. S. Topsøe: Samlede Fortællinger. I.
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
