Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livsanskuelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa gjemte han det atter ligesom før, knappede
Lommen til og sagde:
»Ludvig, giv mig et Glas Punsch.<
vDet skal være Din Kjærestes Skaal, sagde
Steensen. ^Hils hende fra os.«
Tak, det skal jeg/ svarede Svendsen.
For Steensen gik Vinterens Midte med en vis
afventende Ro. Han saae stundom sin Tilbedte paa
Gaderne, han var i Theatret, naar hun havde
abonneret, og forsømte ikke, naar han gik hjem om
Aftenen silde, at lægge sin Vej om ad den Gade, hvori
hun boede, og sende hende en Hilsen til Drømmenes
Land. Han havde ikke været sammen med hende
siden hin Aften ot>- kunde kun vente i Løbet af Vin-
O
teren maaske at træffe hende i et eller andet Selskab,
men fandt sig dog nogenlunde heri i en vis tryg
Følelse af allerede sikret Besiddelse og udmalede sig
det Paradis, der engang skulde forene ham med
hende.
Kunsthistorien blev temmelig forsømt herover,
men det var den vant til.
Steensen stolede naturligvis ganske roligt paa, at
den Skæbne, som vaagede over al Kjærlighed, og
som særlig tog sig af en saadan, der var saa
prædestineret fra Kjærlighed blev til som hans, nok vilde
sørge for at skaffe ham netop de Invitationer, han
behøvede for at kunne træffe Julie. Han fik en Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
