Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livsanskuelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aarsdagen — han huskede den saa nøje — for
hint første Møde i Skoven kom. Han havde ventet
at skulle hilse den, forstaaet af hende. Hvor bittert
vare ikke hans Forventninger bievne skuffede! Han
turde ikke mere sige til sig selv, at han elskede
hende, ja, var der endog ikke en Anden, som havde
vundet hans Hjerte uden Adkomst?«.
Fru Rosing havde forladt Byen og var flyttet
ud paa sit Landsted. Steensen havde ikke besøgt
dem derude, han vovede det ikke; han frygtede for,
at Virkeligheden skulde blande sig altfor overmægtigt
i den Kamp han førte. Og dog trættede denne
Strid ham nu meget; han misundte næsten Svendsen
hans lidenskabsløse Ro, Langsted hans skeptiske
Anskuelse og Ludvig hans overfladiske Sværmeri for
»Kvinden«. Det forekom ham at være en bitter
Uretfærdighed, at han, der blandt dem Alle havde
været Idealitetens Forkæmper, skulde lide saa meget
netop derunder.
Han vedblev at arbejde strengt; hans
Afhandling skred rask fremad, men det viste sig mere og
mere for ham, at det dog ikke gav ham den Ro,
han søgte. Han indesluttede sig ganske, saae Ingen
og hørte Intet, uden naar Ludvig indfandt sig hos
ham for at klage sin Nød over en eller anden
Mislighed ved Bladets Anliggender. En varm
Eftermiddag i Slutningen af Maj sad han som sædvanlig
mismodig og træt ved sit Arbejde. Det var næsten
Sommervarme, Solen skinnede stærkt ind i Værelset
paa de forsømte og udgaaede Blomster i Vinduet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>