Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
37
lindrede meget, men da det mest intensive Arbejde
var afsluttet med Examen, stod han ene med sit
utilfredsstillede Begjær.
Han var uden Formue, han skulde til at skaffe
sig selv Plads i Livet. Det var han aldeles ikke
ø
bange for, men han skulde begynde med at resignere;
det var ham uudholdeligt. Han skulde begynde et
stille og beskedent Arbejde for sin Fremtid med at
give Afkald paa den høje Lykke, han troede sig
kaldet til. Det var ham en forfærdelig Tanke kun
at komme frem i smaa, beskedne Skridt, henad den
jevne Jord, og stadig have det Uopnaaelige nær sit
Øje og nær sit Sind.
Saa slog ham, ligesom ved en halvt tilfældig
Indskydelse, den Tanke at vandre ud, og han kom
stadig tilbage til den. Ude i Verden, i Kamp med
vanskeligere Opgaver, kunde han faa Brug for sine
Kræfter, som forekom ham selv for store til at
benyttes til Opslidning i en dagligdags, ensformig
Tilværelse hjemme. Og i det Fjerne, i nye og store
Omgivelser, kunde han komme til at glemme ganske
anderledes end hjemme i det Tilvantes indelukkede
Lv. Og saa kunde han endelig maaske blive en rig
Mand, vende hjem med en stor Formue. Rigdom,
det var ogsaa et Lykkens Palladium. Dertil var der
kun fjern Udsigt herhjemme, men ude, hvem vidste?
Og det var maaske noget, der kunde opveje
Kjærligheden. Rigdom, ja, det var ogsaa Noget at begjære.
Dengang kunde han tage sine Beslutninger i
Spring. Saa tog han Beslutningen om at vandre ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
