- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Andet Bind /
39

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jason.

39

havde gjort sin egen Virkning. Han var egentlig slet
ikke forelsket i hende, men det var paa en Maade
gaaet med Erotiken i ham, som det skal kunne gaa
visse Infusorier, de kunne tages ud af Vandet, tørres
og lægges hen i en Aarrække, og naar der saa gydes
en Draabe Vand paa dem, begynder deres Liv atter;
de røre sig og færdes, som om Ingenting var hændt.

Hertil kom endnu noget Andet. Han havde i
Forhold til de Kvinder, der hørte til hans Lige, altid
været ængstelig og sky, ligesom paa Forhaand
mistvivlende om sig selv og ventende paa, at Haanden
skulde strækkes ud imod ham, før han vilde vove
noget Skridt.

I den Retning havde nu den lille Erfaring, han
havde gjort paa Dampskibet ved hint dristige Kys,
havt en usædvanlig Betydning, som det jo saa ofte
gaar, at de smaa Erfaringer have store Resultater,
og særlig i Forholdet mellem Mennesker, thi ligesom
ingen Kraftytring i Naturen gaar resultatløs hen og
forsvinder i et Intet, saaledes gaar ingen Berøring
mellem Mennesker, i hvilken der lægges Noget af
deres eget Liv, i Virkeligheden resultatløs hen.

Han følte, at ved hint Møde havde han taget
et Initiativ ligeoverfor en af hine Kvinder, som før
vare urørlige for ham, og han følte, at det havde
ført til, at han kunde besidde denne Kvinde, som vel
ikke svarede til hans Ideal, men hos hvilken der dog
sikkert var baade meget Elskværdigt eller dog Tiltalende,
og som tillige var meget smuk. Og denne Følelse
af at kunne blive en Kvindes egentlige Besidder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:51:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/2/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free