Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jfason.
51
hinanden i Sofaen ligesom dengang og er Tilhørere,
og vi Tre sværme om i en løs Samtale, som ender
med en Skærmyssel mellem de To over ingen
Verdens Ting.«
»Du skulde hellere sige om alt Muligt,« sagde
Ida. »Jeg tror ikke, der var deiT Ting, Hasting og
jeg kunde være enige om, være sig en Bænk eller et
Menneske.«
»Hvorvidt vor Uenighed gik med Hensyn til
Bænkene,« sagde Hasting, det maa jeg tilstaa, at
jeg har glemt, men hvad Personerne angik, var
Forskjellen stor.«
/Ja, De rev altid ned paa dem, som jeg syntes
om. Saasnart jeg begyndte at synes 0111 Nogen paa
Egnen, saa var det for Dem nok til at overdænge
Vedkommende med Deres skarpe Bemærkninger, som
forresten var meget morsomme,« tilføjede hun i en
Erkjendelse af, at Tonen i hendes Bemærkning ellers
havde været lidt besk.
:/Om det Morsomme tør jeg ikke have nogen
Mening,« svarede han, »men jeg fastholder vedblivende,
at jeg havde Ret i min Bedømmelse.«
»Nej, retfærdig var De virkelig ikke. Kan De
huske, da de nye Folk kom paa Egebæk, den lille
Gaard med den store Have, og jeg var saa henrykt
over atter at faa Adgang til alle de Herligheder, som
havde været aflukkede, saalænge den gamle
Forst-raad levede, hvor saae De saa ikke ned paa den ny
Familie, som jeg var saa henrykt over; jeg husker
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
