- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Andet Bind /
64

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(.8 V. C. S. Topsøe.

at søge Kjendskab til, hvad der fører til denne store
Forandring. Drenge taler gjerne om de forskjellige
Dødsmaader. Man prøver saa smaat paa, hvordan
det er at hænge sig, man er nysgjerrig efter at vide,
hvordan det er at drukne. Men jeg vilde dog ikke
gjøre det, jeg gjorde, for at prøve en Drukning. Jeg
tænkte paa den Anseelse, det vilde give mig, at
have udført denne Bedrift. Jeg tænkte paa denne
Sag hele Dagen, før vi skulde til Svømning, men jeg
omtalte den ikke til Nogen, for ikke at blive forstyrret
i min Plan, thi den var virkelig saa farlig, at mine
Kamerater vilde have lagt sig derimellem, skjønt
ellers Drenge holder mest af at lade Fem være lige
og især af at vise, at de gjør det. Svømmeflaaden
var bred, den blev baaren op af endel Tønder og
Luftkasser, om hvis Beliggenhed man ikke kunde
danne sig nogen Forestilling, og der var neppe
meget Vand under den. Det var virkelig Noget for
en forfængelig Dreng at udføre, forsaavidt som der
ikke er Mange, der skulde gjøre ham det efter. Jeg
tilstaar, jeg var lidt bange. Jeg tænkte paa Sagen
om Natten og faldt derfor noget senere i Søvn end
ellers. Men veed De, hvem jeg hele Tiden satte i
Forbindelse med den paatænkte Bedrift. Det var
Dem. De maatte faa at høre om den; det kunde
ikke være anderledes, og De maatte beundre ialfald
den, det kunde ikke heller være anderledes. Ja, veed
De, hvad jeg gjçrde, jeg husker det godt, jeg skrev
den næste Morgen, da jeg gik til Svømningen, Deres
Fornavn paa et Blad Papir og nedenunder med saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:51:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/2/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free