Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jfason.
67
tom. Det rørte mig heller ikke. Beskuelsen af, hvad
jeg havde udført, og hvad jeg lykkelig var undgaaet,
opfyldte mig tilstrækkelig. Hele Skolen, vidste jeg,
talte om det Vidunder, det var, at jeg var sluppen,
og det blev gjort til en saadan Bedrift, Dybet blev i
den Grad belemret med Tønder,* Bjælker, Søm og
alle mulige farlige Forhindringer, at Schillers Dykker
næsten blegnede ved Siden af mig, eller jeg ialfald
ikke ved Siden af ham.
Hele Dagen — jeg er ganske ærlig, ser de
nok — sad jeg med dette Digt foran mig og nod
mig selv i:
»Wer wagt es Kitter oder Knap’,’
men bestandig saaledes, at De var den ædle Dame,
der vilde høre 0111 mig og beundre mig.
Hvor jeg glædede mig til, at der skulde tales
derom, naar jeg kom ud paa Gaarden. De vilde
blive tvunget til at høre, at jeg var en Helt.’
Ida havde rejst sig op og stillet sig hen i
Døren.
»Men det er jo rene Narrestreger af mig at blive
ved at tale 0111 disse gamle Historier.’
»O nej, bliv ved, fortæl!«
|a, der er forresten heller ikke meget tilbage
at sige. Min Bedrift i Fiskestilen interesserede Dem
ikke mere end de øvrige. Bernhard havde glemt
den, da vi kom hjem. Jeg maatte ved en Lejlighed,
hvor jeg fandt det passende, ved forskjellige smaa
Kunstgreb minde ham derom for at faa den paa
Tale; det lykkedes for saa vidt. Jeg husker, det
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
