Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
I I I
kunde ikke ret knyttes; thi Samtalen havde havt en
altfor tilfældig og fragmentarisk Karakter. Hasting
følte imidlertid en særlig Tilfredsstillelse over at have
faaet Lejlighed til at gjøre disse Anskuelser gjældende
og navnlig angribe de almindelige Forlovelser.
Hvorfor han var saa bitter mod disse, var ham dog neppe
ret klart.
Bernhard førte nu Ordet og erklærede, idet han
lagde Armen om sin Kones Liv, at han i Kjærlighed
lagde megen Vægt paa en smuk Figur.
Ida skød hans Arm fra sig, men greb den atter
hurtig med et lille Skrig, thi Baaden havde pludselig
faaet et uventet Sving til den ene Side, der vel ikke
alvorlig truede dens Ligevægt, men som dog havde
voldt en stærk Gyngen. Bernhard havde ligget paa
sin Aare og Hasting pludselig taget et stærkt Tag
med sin; han sad »i Tanker«, undskyldte han sig
forlegen med. Han lo selv med ad den lille
Forstyrrelse, han havde voldt, men Felix var den, der
morede sig mest derover. Over den spejlblanke Sø
spredte Krusningernes Ringe fra den voldte
Forstyrrelse sig videre og videre, men mattere og næsten
udviskede gled de ind under Rørene ved Bredden.
Samtalen gik over til almindelig, dagligdags
Passiar, i hvilken Felix var bleven meget livlig; saa blev
det mørkere og mørkere, og man roede i Land.
Da Herrerne hjalp Damerne i Land, spurgte Felix:
»Er der intet Sagn om denne Sø? At der er en
Skat paa Bunden, eller at den kræver et Offer hvert
Aar eller noget af disse almindelige Stedsagn.«
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
