Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SJETTE KAPITEL.
ernhard og Ida vare ansete for meget
lykkelige Ægtefolk. De vare Fætter og Kusine;
at de tillige vare blevne Mand og Kone, var
Noget, som var gaaet i høj Grad naturlig
til, om det end var kommet dem, der kjendte dem,
lidt overraskende. Thi skjønt de vare voxede op i
Nærheden af hinanden — Justitsraadens Ejendom og
Bernhards Faders Ejendom laa som sagt i Nærheden
af hinanden — saa var det dog i Henhold til en
meget pludselig Indskydelse, at de blev forlovede.
Da Bernhard var ganske ung, havde han en
meget stærk Tilbøjelighed til at opstille sig Mønstre
til temmelig uselvstændig Efterlignelse, og det var i
Særdeleshed Anton Hasting, der var hans Mønster.
Da denne opgav at benytte sine Studier og slog ind
paa den praktiske Bane, tog han strax en Beslutning
i samme Retning og bestemte sig for Handelen.. Han
sagde, at dette var Noget, han længe havde tænkt
paa. Forsaavidt var dette rimeligt, som han i lang
Tid aabenbart ikke havde tænkt paa Studeringerne.
Da Hasting rejste til Ostindien, fandt han, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
