Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jfason.
99
Lytten og Uro. Han syntes, at der var noget i dette
Billede, der vakte en Mindelse af noget Kjendt, men
dette gled atter ud af hans Sind, og han lod
Gardinet falde.
Samtalen blev ved at være liylig, men bestandig
mere høflig end venskabelig fra Felix’s Side, hvilket
dog ikke forundrede Hasting, der havde en Følelse
af, at han var af de Karakterer, som hurtig fryse til,
og paa hvilke Fraværelse og Savnet af daglig Berøring
let faa en fremmedgjørende Virkning.
Man kom, som naturligt var, under Samtalen
bestandig tilbage til de Forandringer, de vare
under-gaaede i deres Stilling. Det interesserede Felix at
høre, med hvor Meget Hasting vendte hjem, og at
vide, hvor han havde anbragt sin Formue. Han
fortalte til Gjengjæld, hvorledes han var kommen frem
ad Embedsvejen, og tillige meddelte han, at han var
indtraadt i Bestyrelsen af et større privat Foretagende,
som han dog omtalte med middelmaadig Sympathi.
Temmelig pludselig syntes imidlertid Felix at
have opbrugt sit Fond af Livlighed. Han blev tavsere,
og Samtalen gik nu og da istaa. Undskyldende
fortalte han et Par Gange, at han var bleven distrait
med Alderen og tillige mindre bevægelig i Sindet.
Han havde siddet i et vigtigt Arbejde, og dette kunde
han ikke helt slippe for.
Hasting rejste sig og vilde gaa, Felix blev lidt
flov og beklagede, at dette første Besøg skulde være
saa kort. Han tog sig derpaa ligesom sammen og
sagde, at de dog burde tales mere ved, og foreslog
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
