Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jfason.
109
Handskerne nær tarveligt, om end smagfuldt —, at
skjønt hun havde meget med de Fattige at gjøre, var
det ikke lykkedes hende at beholde den Tro, som
hun tidligere havde været tilbøjelig til at bekjende sig
til, at de vare bedre Mennesker, end andre. Hun
sagde dette i en vis let, munter Konversationstone,
men det var aabenbart, at der deri var en Alvor,
som gjorde ondt.
Hun beklagede sig over, at hun saa ofte hos les
miserables mødte en utilladelig Mangel paa
Sandheds-kjærlighed og Respekt for sit Ord, og tilstod, at dette
var hende i høj Grad frastødende. Det var det
Ubehageligste ved det Hele, men hun vilde dog
ikke opgive sine Arbejder, saalænge hun kunde
udføre dem.
Hun gik kort efter.
Ida udbredte sig i Lovtaler over hende for
Hasting og fremhævede særlig, at hun var af saa fornem
Familie. Hendes Skole og den velgjørende
Virksomhed, som var knyttet dertil, skulde være saa udmærket
bestyret. Hun var ogsaa meget paaskjønnet og
afholdt vpaa højere Steder«, hvor man i Begyndelsen
havde fundet hende stødende, excentrisk og lige
ved at burde fornægtes. En af de kongelige
Prinsesser var nu stadig tilstede ved en lille aarlig Prøve,
der afholdtes med Børnene ved Juletid i Forbindelse
med en lille Fest. Ida var der bleven præsenteret
for Prinsessen, og Prinsessen havde kjendt hende
igjen sidste Aar og talt til hende, og hun fortalte,
hvad Prinsessen havde sagt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
