- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Andet Bind /
122

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - IX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

14 2

l’. C. S. Topsøe.

skaber, som spille første Rolle i den merkantile Lyrik.
Men han saae tillige i hans Rejse derover et
Foretagende , som, ret beset, var en national Bedrift.
Han havde, ved at tjene Penge derovre, hævdet sit
Fædrelands Anseelse, forøget Agtelsen for det danske
Navn, udbredt Kjendskab til det lille Land fjernt
mod Nord o. s. v. I Egenskab af ædel
Fædrelandsven skulde der drikkes en Skaal for Hasting.

Denne saae sig skjult og meget ængstelig om,
for at se, hvorvidt han var bleven til Latter. Han
saae kun alvorsfulde, andægtig lyttende Ansigter, men
saa mødte han Idas Øjne, de kastede et skalkagtigt
Smil til ham, det var et Haandtryk af gjensidig
Forstaaelse, de udvexlede, som havde en egen befriende
Indflydelse paa dem Begge.

Saa kom en Skaal for Damerne, udbragt af en
ældre Mand med Lidenskab for det Elegiske. Han
havde sin anden Kone med ved Bordet og talte med
stort Velbehag om sin første afdøde Kone og det
forfærdelige, uerstattelige Tab, han havde lidt ved at
miste hende; den anden Kone græd pligtskyldigst,
om det var af Sorg eller af vemodig Glæde over at
tænke sig selv som Afdød saaledes prist ved et
Middagsbord, naar hun var død, var vanskeligt at
sige.

Forfatteren udbragte en humoristisk Skaal for de
Kvinder, som de tilstedeværende Ungkarle ventede
paa, og tog særlig Hensyn til Hasting i denne.

Efter disse to Taler kom Samtalen til at dreje
sig temmelig almindelig om Kvinder, og da Vinene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:51:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/2/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free