Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 I’. C. S. Topsøe.
store, ubrugte Skatte, ikke blot af Forelskelseslyst,
men af energisk Lidenskabelighed.
Hun havde følt, at der kunde være simple,
usammensatte Naturer, som, naar de en Gang blive
forelskede, lykkelig forelskede ialfald, saa dermed ere
færdige med hele Historien, enten derved, at det
Hele brænder rask op, og saa er der ikke mere, og
som Følge deraf ingen Brandfare, eller derved, at
den Ild, der en Gang er tændt, gløder hele Livet
igjennem, stille, fredelig og velgjørende, skiftende kun
i forskjellige Farver.
De første Naturer ere hyppigst blandt Mænd, de
sidste blandt Kvinder. Naar en Mand af denne
Klasse bliver gift med en Kvinde af den anden
Klasse, vil det i Reglen give et lykkeligt Ægteskab.
Men Ida var ikke af disse Kvinder; hendes Frotik
var bleven urolig, skjønt endnu liggende i Dvale, og
hun følte ikke Tilfredsstillelse, men tvertimod, hvor
tomt Forholdet kan blive, naar den ene Part strax er
blusset af.
Og hun havde faaet en Følelse af, at der i fuld
Modsætning til Naturer af den førstnævnte Art findes
Andre, hvem et Kjærlighedsforhold ikke kan komme
saaledes til Ende med. Til disse Sidste begyndte
hun i sit stille Sind at henregne Hasting.
Maaske tog hun ogsaa fejl her, naar hun troede,
at han var En af dem, hvis Liv kunde fyldes af een
Lidenskab.
Men hun beskjæftigede sig iøvrigt ikke saa meget
med, hvad han var eller kunde blive, som med, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
