Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 I’. C. S. Topsøe.
Da Hasting kom derud, saae han alt i Haven
adskillige Folk; det var en usædvanlig mild Aften for
Aarstiden; det var ikke blot Foraar, men Sommeren
syntes at være ganske nær.
Imellem de Gjæster, han traf, var der Ingen, han
ikke kjendte fra Bernhard og Ida, om hvem de
Gamles hele Liv var koncentreret, men hverken
Bernhard eller Ida var der.
Da han var bleven budt Velkommen med en
gammeldags Formel, som først Justitsraaden fremførte
og derefter hans Kone, som stod ved Siden, gjentog
med lidt dæmpet Røst, og da et Par andre indledende
Ceremonier vare tilbagelagte, saasom Forespørgsel til
Befindendet, til Rejsens Udfald og Udtalelse af Glæde
over dens Tilendebringelse netop idag — hastede
han til Spørgsmaalet, om de To ikke kom.
Jo, naturligvis kom de; ellers kunde det jo ikke
falde dem ind at have Fremmede.
Alt var saaledes i Orden. Og han gik ud i
Haven for at vente der. Foraaret i den var saa
friskt og yndefuldt, at man den Aften ganske tilgav
den dens Villakarakter, Luften var mild og lys.
Hasting var sidste Gang skiltes fra Ida i en halvt
fornærmet Stemning fra hendes Side. Det var i
Theatret, de havde set hinanden. Han havde været
derhenne med en engelsk Forretningsven og hans Kone,
som han havde maattet vise en forretningsmæssig
Gjæstfrihed i nogle Dage. Han havde kjedet sig
temmelig stærkt herved og den Aften valgt at gaa
i Theatret med dem, fordi han vidste, at Ida var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
