Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
12"]
havde ikke set det. Nu gik hun videre, kom lige
forbi ham, han hilste atter; havde hun villet, kunde
hun have henvendt et Ord til ham og dermed løst
det Baand, som holdt ham til hans Dame, men det
gjorde hun ikke, om hun end nu gjengjældte Hilsenen,
hvad det ogsaa var umuligt at undlade.
Ganske kort efter, at de sene Gjæster vare
komne, gik man tilbords. Hasting tog til Dame den
unge berejste Kone. Hun vedblev at tale om Rejsen,
og skjønt Hasting ikke gjerne vilde være med, da
han endnu bestandig under den almindelige
Vanskelighed med at finde Samtaleemner forfulgtes af
Rejsekonversationer alle de Steder, hvor han kom, og ikke
kunde sætte sin Fod under et Spisebord, uden at
Indien summede ham om Ørene, ja skjønt han gjorde
Sit for at lede Samtalen i en anden Kant, blev der
dog ogsaa her almindelig Rejsekonversation. De
Fleste af de Tilstedeværende havde rejst, og Samtalen
fik et almindeligt Anstrøg af Bädecker, Murray og
Diamant. Det gjenlød fra den ene Ende af Bordet
til den anden af Erindringer fra Hotel Bellevue, Grand
Hotel og Hotel des Iles Borromées, og man henryktes
ved at finde, at man havde været Gjenstand for de
samme Overkellneres Uhøfligheder.
Man maatte indrømme Hastings Borddame, at
hun fortalte med meget Liv og Lune, saa at man
gjerne hørte efter, naar hun fortalte Et eller Andet,
hvad hun iøvrigt ogsaa syntes at opfordre til ved de
Blikke, hun, skjønt mest til sin Herre, dog lod glide
til Siderne, naar hun vilde fortælle Et eller Andet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
