Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
12"]
mørke Værelser var, medens han stod udenfor, som
Beboer noget Usynligt, Ubegribeligt, men hvis Væsen
var Skræk. I denne nervøse, overspændte Stemning
maatte han næsten gjøre Vold paa sig for at aabne
Døren og gaa ind. Han vilde Imrtig tænde Lys og
strøg saa, som det sædvanlig gaar, adskillige
Svovlstikker forgjæves af og brød Tanden paa det ene
Lys. Endelig fik han tændt og gik saa gjennem sin
Lejlighed. Han havde store, rummelige Værelser,
men da han levede paa Feltfod, havde han ikke faaet
dem ordentlig møblerede, og rundtom stod mellem
de sparsomme Møbler halvt og helt udpakkede
ostindiske Kuriositeter og Instrumenter af forskjellig Art.
der laa Bunker af Kort og Papirer. Imellem alt dette
trængte hans spejdende Blikke for at se, hvad der
kunde skjule sig. Den Mand, der havde ligget mange
hundrede Nætter i aabne Telte i et vildt Land
imellem Folk, han ikke stolede paa, uden at det
forstyrrede hans Ro, gik den Nat i sit sikre Hjem, bange
som et Barn, der er kommet alene ud.
Men der var Intet at se hverken i hans
Forværelse eller i Sovekamret eller i hans Arbejdsværelse
eller i Dagligstuen. Jo, paa Bordet i denne laa et
stort Brev. Han aabnede det ilfærdig, et andet Brev
faldt ud af det, det var adresseret til Ida, men udenom
dette var lagt et Brev til ham selv, ganske kort, han
saae fra Felix. Det lød saaledes:
»Kjære Hasting! Jeg er meget syg, og naar
De faar dette, er jeg død. jeg sender Dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
