Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t86 V. C. S. Topsøe.
Kammerjunkeren følte meget for sin Værdighed;
han blev i høj Grad opbragt over dette Indgreb i
sine Rettigheder, navnlig hvis det skulde vise sig, at
det var øvet af simple Matroser og Styrmænd fra
Skibet,
Han væbnede sig og sin Skytte, som dog tillige
tik Ordre til at være i sin pæne Uniform for det
Tilfælde, at man skulde træffe paa fine Folk. Saa
sejlede man ud til Holmen.
Der gik ganske rigtig et Par fremmede engelske
Herrer og prøvede, om deres Bøsser skulde være
rustede i Søen, paa de stakkels Harer, som de
behandlede med stor Ringeagt, naar de laa skudte ned,
og ikke syntes at have til Hensigt at tage med.
Kammerjunkeren optraadte fornærmet, men med
Værdighed. De to Englændere optraadte endnu
mere fornærmet og endnu mere værdig, og den ene
af dem antydede, at de jo kunde betale for den
Skade, de havde gjort.
Den affejende Fornemhed, hvormed han var
bleven modtagen, gjorde Kammerjunkeren lysten efter
at gjøre disse Herrers Bekjendtskab, og han spurgte
i en Tone, fra hvilken det Fornærmede var ganske
banlyst, om, hvem han havde at gjøre med.
Det. viste sig da at være hverken mere eller
mindre end en engelsk Hertug og en »hotiourable«,
hans Ven.
Det var Folk. Det var jo en Ære for Grunden,
for Harerne og for Kammerjunkeren, at de havde
skudt her, og fra dette Synspunkt tog Jagtejeren det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
