Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
2 ] I
tugelige Ven og Adjudant. Paa sin anden Side havde
hun Greven.
Hasting gik ind med nogle enlige Herrer, og
hans engelske Ven luskede hen ved Siden af ham.
Dernede, hvor han fik Plads, talte man en Del
om Selskabets Spidser. Her fik Hasting da at vide,
at Frøken Rønnov var i Besøg paa Grevens
Herresæde, hvor hun var næsten hver Sommer. Greven
var ikke gift; hans Hus styredes af en gammel Tante,
som ogsaa var der og var Kammerjunkerens
Borddame. Det hed sig, at Greven havde friet til Frøken
Rønnov, men at hun ikke vilde have ham; hvorfor
vidste man kun ikke.
Hasting saae først ved denne Lejlighed, hvor
smuk hun kunde se ud, skjønt hendes Ansigt ikke
var af den Art, man vilde give til dem, der skulde
være Skjønheder. Han bemærkede tillige, at hun
besad de skjønnest formede Skuldre, han nogensinde
havde set.
Festen løb imidlertid tilfredsstillende af.
Kammerjunkeren var end ikke fri for naivt at smigre sig
med, at hans Arrangement havde gjort et vist
imponerende Indtryk paa hans Gjæst, som var en af
de rette engelske Magnater, der ikke selv vide, hvad
de besidde, og leve derefter. Imidlertid havde han
sikkert den Trøst, at Hertugen og hans Ven drak
umaadelig af hans Rødvin, idet de begge forsikrede,
at den var meget let.
Virkningen af den lette Vin var imidlertid ret
heldig paa den unge Hertug, der efter Bordet plejede,
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
