Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jas on.
213
tagende Venligt, næsten Fortroligt i hendes Væsen mod
ham. Hun syntes med sin sædvanlige Ærlighed gjerne
at ville lade ham vide, hvad denne Forandring skyldtes.
Da de vare komne ned fra Terrassen, sagde
hun: ’Jeg hører, De har forladt Kjøbenhavn for
længere Tid, det er vist en meget rigtig Beslutning,
om den ogsaa ikke er falden Dem let. Naar man
lige er kommen hjem efter en saa lang Fraværelse,
vil man gjerne være mellem dem, man holder af.«
Hasting forstod godt, at hun troede, at lian var
flygtet for ikke at fristes af Ida, og tav.
«Jeg har havt Brev fra Ida,« fortsatte Frøken
Rønnov mere i Forbigaaende; »det er hende, som
har fortalt mig, at De vår rejst fra Bven. Hun skrev,
at hun fandt det saa rigtigt af Dem, thi De trængte
til Sysselsættelse og Arbejde.« Derpaa vedblev hun
stadig i den almindelige, egale Tone: /Det ser ellers
trist ud derovre. Felix’s Død synes jeg, naar jeg
skal dømme paa Afstand, har kastet en tung Skygge
over det Hele. Alle er alvorlige, selv Grosserer
Bernhard har jo tabt sit gode Humør.«
»Ja, det Dødsfald har gjort stor Forandring,«
sagde Hasting.
.»Mig har det ogsaa gjort meget ondt,« sagde
Frøken Rønnov, og med næsten bevæget Stemme
fortsatte hun: »Jeg holdt meget af ham, ogsaa da
han var ødelagt.«
vDet Eneste, der forsoner dermed, er, at det
ikke var uforskyldt,« sagde hun. >Jeg kjender Noget
til hans Liv; vi saae det Hele, medens De var i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>