Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t86 V. C. S. Topsøe.
de med Tørklædet i Haanden. Greven har Respekt
for Kvinden, og det skjønt han er en gammel
Diplomat. Men det bliver for mørkt nu, lad os gaa op
til Terrassen.«
Paa denne var der nu tændt kulørte Lamper,
«let saa meget festligt ud, og man skulde til at
afbrænde et lille Fyrværkeri.
»Han har set os,« udbrød hun pludselig med
glad Betoning, da de gik op ad Vejen.
■» Hvem ? «
Greven naturligvis; han kommer ned imod o^
|eg veed Ingen, der ser saa skarpt som han, og saa
har han tillige den dejligste Maade af Verden, som
jeg endnu har set, til ikke at se, hvem han ikke
vil se.«
Greven kom nu hen til dem. Han havde hendes
Overstykke paa Armen. Idet han vendte sig saa
meget ogsaa til Hasting, at lian ikke var uhøflig mod
denne, sagde han til Frøken Rønnov, at hun vist var
gaaet altfor længe i Aftenkøligheden, og at han var
bange for, at hun skulde forkøle sig. Og han hængte
Overstykket om hende.
Der var en saadan Blidhed i Tonen i disse Ord,
en saa inderlig, hengiven Ærbødighed over hans
Holdning, at Hasting følte, det maatte være hendes
etren Villie, naar hun ikke var Grevinde.
o
Oppe paa Terrassen fik Hasting, som var bleven
nysgjerrig efter at høre Noget om Greven, at vide,
at han virkelig blev anset for at være i høj Grad
■> nobel« af Tænkemaade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
