Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t86 V. C. S. Topsøe.
gjerne tale med hende, opmuntres, trøstes, vejledes,
ja, det var Sagen, mente han.
Han vilde ønske, at han kunde møde hende.
Han gav sig til at gaa frem og tilbage. Der var
halvanden Mil fra hans Rolig til Grevens Herresæde.
Det var det Mindste ved det. Men der var ingen
o
Sandsynlighed for, at han vilde møde Nogen ude i
et saadant Vejr.
Lige meget. Han kunde ikke modstaa sin Lyst.
Han kaldte paa sin Karl og sagde, at han skulde ud,
og at det var bedst, at der blev spændt for den Vogn,
han brugte til sine Forretningskjørsler.
Karlen havde gjort sikker Regning paa at blive
hjemme og havde ingen Lyst til at komme ud i et
saadant Vejr. Han gjorde nogle smaa Indvendinger
os’ snakkede om Hestene.
O
Hasting behøvede blot saa megen Modstand for
at blive aldeles sikker paa Nødvendigheden af at
komme over og se efter Frøken Rønnov, og et
Kvarter efter rullede han hen ad den vaade Vej ind i
Skoven og hen mod den grevelige Gaard.
Vejen gik gjennem Skov og over Marker. Det
dryppede i Skoven, og Regnskyerne hang helt ned over
Markerne. Det var ikke nogen behagelig Tur, men
Hasting var oplivet ved den.
Grevens Herresæde meldte sig helt nede ved
Kongevejen kun ved et Par murede Indkjørselspiller;
derfra førte en lang Allee, næsten en halv
Fjerdingvej, tildels gjennem Skoven op til Hovedbygningen.
Kusken vilde dreje om ved Indkjørselen, men Hasting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
