Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jas on.
237
det erindrede paa en tiltalende Maade om den Spot,
Livet driver med Menneskene.
Men naar han færdedes i Værelserne, hvis
Udstyr mindede om, at Huset i sin Tid havde været et
Yndlingssted, tænkte han endnu oftere paa, hvilke
skjønne Timer de to Døde som unge Elskende
maatte have tilbragt paa det Sted, hvis Navn de
vilde fængsle til deres fremtidige Hjem, og han spurgte
sig selv, om de mon ikke da en eneste Gang skulde
have sagt sig, at det havde været værd at leve alene
for at nyde saadanne Dages Lykke; thi saa vare de
dog ikke blevne bedragne af Livet. Arbejdet gik
ham herude ret vel fra Haanden.
Tillige havde han kunnet faa andet Arbejde, thi
det rygtedes paa Egnen, at der var kommet en ung
Mand ind i Doktorhuset, og at det saa var en
Doktor, fulgte næsten af sig selv, og herved var man glad.
I de to Aar, der vare gaaede siden den tidligere
Læges Død, havde der ikke villet melde sig nogen
Afløser, thi Egnen var temmelig fattig og besværlig at
passe. Vel var Egnen ikke saa usund, efter at de
store Arbejder i Dalen vare endte, men adskillig
Sygdom var der dog i de lavere Strøg, især mellem
Børn, og der var meget langt nu til den nærmeste
Læge. Den forrige Læge havde ogsaa havt den
Grund til at nedsætte sig der, at han holdt af Egnen
og kjendte den fra Dreng. Hans Fader havde været
Præst her i Nærheden og havde i sin Tid kureret
efter Evne, ogsaa paa sin Menigheds Legeme.
Sønnen havde maaske ment, at han havde taget en For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
