Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
V. C. S. Topsue.
der kunde Spansk, forstod og blev rød ved, men hun
saae tillige næsten erkjendtlig paa ham.
Disse to Mennesker viste altid hinanden en egen
Blanding af Ærefrygt og Hengivenhed.
Om det nu var, fordi Stjernen funklede saa
prægtig paa den sorte Kjole, eller fordi hun havde
sat den paa, saa beholdt Greven den ialfald paa
hele Dagen, og Hasting syntes at bemærke, at han
usædvanlig ofte kom i Nærheden af Spejlet.
Hasting befandt sig usædvanlig vel paa Slottet
den Dag. Den samme instinktmæssige Følelse, som
med tilstrækkelig Sikkerhed havde fortalt ham, at
Greven havde Uvillie mod ham, fortalte ham nu, at
denne var forsvunden og ikke længere hvilede
trykkende paa deres Samværen, ja Greven og han
udtalte sig endog for hinanden om Ting, der laa lidt
udenfor Hverdagsspørgsmaal, paa en Maade, der
vidnede om en vis gjensidig Sympathi.
Hasting maatte ogsaa tilstaa for sig selv, at han
syntes bedre om Greven, jo mere han saae til ham.
Ja, han begyndte endog at faa en Følelse af, at
Greven med alle sine Fordomme og sin aabenlyse
Vedhængen ved disse, neppe var ham saa underlegen
i aandelig Forstand, Noget, han naturligvis var gaaet
ud fra i Henhold til den almindelige Opfattelse af
Folk med adelige Titler.
Havde Greven nemlig end ikke de positive
Kundskaber, som Hasting havde erhvervet sig, nærmest
fordi de for ham vare Værktøj, var Grevens Fortrin
derimod, at han i et klart og rent Sind gjemte en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
