Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jas on.
259
Navn. Da han kommer, ser jeg, det er en ung Jøde.
Alle hans Anbefalinger var uden Tvivl paalidelige og
sanddru. De forslog ikke, da jeg saa det magre,
hvidgule Ansigt med de skarpe Træk og tæt krøllet
Haar rundende sig som en Paryk eller lodden Hue,
helt ned over Panden og under denne et Par
omflakkende, overalt indtrængende, sorte Øjne. Det var
mig umuligt at have ham om mig hver Dag. Jeg
kunde ikke rede mig ud af Vanskeligheden og maatte
tage min Tilflugt til Frøken Rønnovs Bistand, som
fortalte ham Noget om, at jeg havde skiftet
Bestemmelse, og fortalte det med den Elskværdighed, der
forud sikrer Udfaldet, men som jeg ikke var istand
til at udvise. Han flk naturligvis ikke desmindre hele
sit Honorar og viste sig meget tilfreds herfor.«
»Men en Sekretær flk De dog paa den Maade ikke.«
»Ja og Nej, som De vil. Frøken Rønnov var
saa god nogle Uger at skrive Breve for mig; det var
en Lykke, som jeg ikke havde drømt om, og som
tillige gjorde vor Udflugt til Sandhed, at jeg ikke
havde Brug for en fremmed Sekretær.’
Det var sildig paa Aftenen, den gamle Grevinde
sad der og strikkede i sit Skjul i den store Havesal.
De Andre blev ved at tale, men især Greven, hvem
Hasting fandt var en af de Mænd, man aldrig lærer
at kjende Noget til paa Afstand, men hurtig nærved.
Frøken Rønnov saae paa ham, naar han talte, men
sagde selv ikke meget. Men det var stundom, som
om Grevens Enetale var en Samtale med hende, hvor
Spørgsmaalene vare gjorte andetsteds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
