Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jasoti.
265
ikke er med ham. Kort sagt, Alting er meget
forandret; Du vilde finde det Hele ganske anderledes,
naar Du saae det. Forhaabentlig bliver det dog
bedre.
Din o. s. v.«
Arbejde i Marken var der i denne Tid ikke
meget af for Hasting. Formiddagen var kun kort.
De lange Eftermiddage blev ham dobbelt lange.
Naar Lyset var tændt, havde han sjeldent Lyst til at
tage sig Noget for. Han kunde gaa i flere Timer
frem og tilbage i den store, næsten tomme Stue,
der, fordi den var saa tom, ikke kunde modtage
Lyset, men syntes at skyde dette bort fra sig og
sige: Lad mig være i Mørke og tænke paa de To,
som levede her og ere døde.
Naar han saaledes gik frem og tilbage, tænkte
ogsaa han paa Følelser, som vare døde og maatte dø.
I Huset bemærkede han, at der i den ene Ende
var ligesom en særskilt Lejlighed. De to Værelser,
der vare meget hyggelig udstyrede, stod vel i
Forbindelse med Lejligheden, men de havde i Gavlen
en egen lille Havedør med en pyntelig lille
Havetrappe ned til Haven, der her var hækket af til et
lille Indelukke for sig.
Han spurgte engang den gamle Kone, som
passede Huset og ham, om, hvorfra dette Arrangement
kom sig, og hun sagde, at det var der, Doktorens
Moder og Søster havde boet, de skulde have det
lidt for dem selv, havde han ment, saaledes, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>