Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t86
V. C. S. Topsøe.
»Saa er jeg paa Deres Side,« sagde Hasting,
»undtagen naar jeg er syg.«
»Men, naar er . . .,« hun afbrød pludselig selv,
blev en Smule rød i Kinderne og sømmede saa videre.
Hasting spurgte, hvad hun vilde sige; hun sagde,
at det var Ingenting, og vilde trods gjentagne
Spørgsmaal ikke videre ind paa dette.
Han sagde saa Farvel efter at have aftalt, at de
saa, naar Vinteren var omme, vilde komme ud til
» Fairhills.«
Og Vinteren skred videre.
Den graa Himmel var bestandig den samme;
under den laa afvexlende mørk, vaad Jord og hvid
Sne. Men paa denne Afvexling nær var Alt ved det
Samme.
Hasting var nu bleven glad, naar Nogen kaldte
ham eller spurgte ham tilraads i Sygdomstilfælde.
Han ærgrede sig kun over, at der var faldet saa
meget Støv paa hans positive medicinske Kundskaber.
Derimod forbavsedes han over den Erfaring hos sig
selv, at det divinatoriske Instinkt, som er en saa uhyre
Fordel for en Læge, og som hans Medstuderende i
sin Tid mente at have fundet saa stærkt udviklet hos
ham, at det usædvanlig tydelig udpegede ham til
Læge, syntes at være blevet mere energisk i de Aar,
det havde ligget ubenyttet og urørt i hans Hjerne.
Han gjorde ogsaa forskjellige heldige Kure.
Imidlertid følte han stor Lyst til at forøge sine
positive Kundskaber, og fra en Boghandel i den lille
Kjøbstad fik han forskrevet et helt Bibliothek af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
