Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TO OG TYVENDE KAPITEL.
da skrev i Nizza, da Vinteren led mod sin
Slutning:
»Kjære Frøken Rønnov!
Roserne staa snart i fuldt Flor, de blande sig
paa en yndefuld Maade med Aloerne og de smaa
Palmer udenfor mine Vinduer. Luften er dejlig, Alt er
skjønt, og jeg føler mig meget bedre.
Lægen siger, der er ikke mindste Fare, og skjønt
Badelæger vel altid tale i noget høje Toner, føler
jeg dog selv, at min Tilstand er sikker. Jorden er
vidunderlig dejlig; dette Sted, hvor man tager hen
for at dø, taler tydeligere derom en noget andet, jeg
har set. Skal man dø, hvorfor saa ikke hellere dø
under vor egen tunge, graa Vinterhimmel eller i vore
Somre uden Sol og Varme. Jeg troede, at Himlen
over min Sjæl var bleven graa og uigjennemtrængelig,
fordi jeg skulde have lettere ved at dø; saaledes
synes det nu ikke at skulle være; men det havde
dog været mig lettere at dø, meget lettere end forrige
Gang, da jeg troede, det skulde være blevet Enden
paa det, meget, meget lettere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
