Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
289
Jeg er mere forelsket i ham nu, end jeg var,
dengang jeg første Gang blev indtagen i ham. Det
kommer af, tænker jeg, at han nu er død, og at
Intet kan forstyrre det Billede, som jeg selv skaber mig
af ham. Men det kommer ogsaa af, at jeg nu er
istand til at elske meget stærkere end dengang, veed,
hvad Livet er; jo mere man veed det, desto stærkere
kan man elske.
Hvorlidet jeg dengang var forelsket i ham, kan
jeg jo bedst se deraf, hvorledes jeg tog det, da han
forlod mig. Hans Frafald voldte mig mere Forbitrelse
end Sorg, meget mere.
Jeg har stundom spurgt mig selv, om det i nogen
Maade bidrog til, at jeg tog Bernhard, at jeg var saa
vred paa Felix, men jeg tror det ikke. Stakkels
Bernhard, jeg holdt egentlig meget af ham, og hvad
har han egentlig gjort mig, siden jeg ikke mere
holder af ham? Men det kommer vel igjen med
Aarene, naar vi blive gamle. For mig er der ikke
Andet end at vente, til jeg bliver gammel nok. Et
underligt Resultat for mig kun at skulle længes efter
at blive gammel.«
Mere var der ikke skrevet. Det var begyndt
som et Brev, men snart var hun kommen ind paa en
Tone, hvori hun kun talte til sig selv og havde skrevet
sig selv ind i den og ud af Brevstilen. Paa det Sted
i Brevet, hvor hun pludselig gjorde Forsøg paa at
komme tilbage i denne, var hun alt langt udover
det, hun vilde tilstaa for den Veninde, hun tiltalte.
Hun havde taget Felix’s Optegnelser med sig paa
V. C. S. Topsoe: Samlede Fortællinger. II. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
