Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - En første Kjærlighed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
l’. C. S. Topsøe.
sprukkent Ler, der ligger nærmest de tungt glidende
Vande, og helt hen til Højderne i Horisonten, hvor
Verden ender, selv for Fantasien, paa en Dag som
denne.
Kvæghjorderne fra Steppen, lyse og graa som
denne og som Floden, komme ned i Vandet ligesom
Træerne og staa ubevægelige i dette som Hjorder af
hornede Amfibier. De se efter Dampbaaden, som
plasker ude i Floden og trækker to lange, skraa
Striber efter sig i dens rolige Vand. Efter Skibet se
ogsaa de tungsindige Hyrder, som under en Pjalt,
udspændt mellem et Par Pinde, søge Skygge inde
paa Steppen. Hyrden rejser ikke Hovedet, men hans
sorte Øjne følge det store og pyntelige Skib, indtil
det glider saa langt bort, at en Fold i Jordsmonnet
skjuler det for ham.
Solen brænder lige saa stærkt paa Skibet som
iland, der er ikke noget kølende Pust ude paa
Floden. Solsejlet er spændt ud over Agterdækket, og
dog er der saa varmt, at Beget mellem de smalle
Dæksplanker klæber ved Parasollerne og Stokkene,
hvormed ledige Passagerer i Kjedsommelighedens
Ørkesløshed sidde og stange og stikke.
Alle kjede sig og døse. Vel er Dampskibsvejen
ned ad Floden at foretrække for Jernbanekjørselen,
men man finder den dog ikke uden Grund trættende
nok i Sommerdagens lange, sollyse Timer og
Landskabet saare ensformigt.
Skibets Fører, en pyntelig, uniformeret, mørkøjet
ung Magyar, paa hvem Alting glinser, Hud, Øjne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
