Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - En første Kjærlighed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2g2 V. C. S. Topsøe.
Den Bande, som kom ombord med hvidt støvede
Støvler og Klæder, var en af de ægte. Den havde
tydelig nok gjort en lang Dagmarsch i Solhede og
Støv. Hedt og tungt var der paa Skibet for dem,
der havde været ombord fra Morgenstunden af, men
køligt og forfriskende, fuldt af Hvile for dem, som
havde gaaet Mile paa de glødende Veje uden Rast.
Da de blev opfordrede til at spille, var det, at
kunne tumle sig i Toner, ogsaa for dem som et
Udbrud af Lettelse, hvortil de selv trængte, nu da de
sad godt og magelig paa den letbærende Strøm. De
drak et Glas Vin, som den vakre Kaptejn lod bringe
for at sætte dem i godt Humør, bukkede, svingede
med Glassene og begyndte saa med nogle lystige
Kast over Strengene.
Passagererne stimlede sammen om dem; Banden
havde en Anfører, en ung Mand, den smukkeste og
livligste af dem. Han kastede sine sorte, spillende
Øjne over sine Tilhørere og Tilhørerinder og vendte
sig saa mod Banden med et Ansigt, der sprudlede
af Liv og Lyst; han var henrykt over at have et saa
fint Publikum med saa mange smukke Damer.
Han gav Tegn, og man begyndte.
Det er ikke hine skingrende Blæseinstrumenter,
der pille hver Tone ud fra hinanden, som disse
omvandrende Musikere behandle. Deres Orkester
bestaar især af Strygeinstrumenter med smukke,
harmoniske Toner, som glide ind i hinanden i bløde
Slyngninger, i hvilke hele Musikstykket voxer sammen
i et trolddomsagtigt Væv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>