- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Andet Bind /
318

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - En første Kjærlighed - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

29 318

V. C. S. Topsøe.

Betagende var det at lade Sindet omsvæves af
disse, en blødt og langsomt glidende Sommerdag
paa Donau.

Prosaisk Afbrydelse! Middagsklokken ringede;
Passagererne gik fra Dækket ned i Salonen, hvor
Middagsbordet var dækket. Alting stod aabent,
Vinduer og Døre, og med den friske Luft blev Violinernes
bløde Stemmer ved at svæve ind, thi Kaptejnen havde
taget Musikbanden i formeligt Engagement, de skulde
spille paa Dækket, til man om Aftenen lagde til ved
Pesth.

Den stærke ungarske Vin, som Tilhørerne drak,
gav Musikken en dybere Klang, og man talte om
den med Henrykkelse. En af de Første, der vilde
gaa op igjen for bedre at høre den, var den unge
Fyrstinde. Hendes Mand vilde nok blive siddende
lidt endnu ved den iskølede røde Carlowitzer sammen
med den livlige Kaptejn. Denne var saa høflig at
tilbyde hende sin Ledsagelse, men hun takkede
afslaaende, og en af Fyrstens Cigarer syntes at bidrage
til at gjøre ham det mindre tungt at blive.

Der havde været en Pause, da Fyrstinden kom
op. Musikanterne hvilede. Anføreren strakte sig paa
en Bænk; med Armen under Hovedet saae han op
mod den blaa Himmel og de faa langsomt aandende,
hvide Skyer paa denne.

Hans Øje faldt paa Fyrstinden, da hendes Kjole
slæbte i Nærheden af hans Plads. Han sprang op
i et Sæt, hilste med dyb Ærbødighed og foer hen
mod sine Folk. Han klappede i Hænderne, raabte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:51:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/2/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free