Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Ved Efteraarstid - I September - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen. 337
lyst Haar, at det Graa neppe vil ses, men jeg skrifter
ærlig, ser Du.
Graa Haar! Hvor det er et afskyeligt Klima, vi
have her i Danmark. Sommeren har en Smule Lys
og Farve, men den varer jo aldrig mere end Alt i
Alt to Maaneder, og nu er den forbi, forsvindende
i ugelang Regn og Blæst, og vi begynde paa den
anden lange Aarstid, der varer hele Resten af Aaret,
og som forekommer mig at være lige afskyelig, enten
den kaldes Efteraar eller Vinter eller Foraar —
ganske ligesom det, naar man ikke længer er ung,
kommer ud paa Et, enten man er 32 eller 42 eller
52. Sommeren er den eneste Tid, da jeg synes, jeg
lever; mit gamle Sværmeri for Efteraar er helt dunstet
bort. Jeg befinder mig ogsaa utilpas i det. Min
Hals, veed Du, er lidt svag, og jeg har et Par Gange
for dens Skyld været i Ems. Jeg har ikke taget mig
den Historie saa nær tidligere og vel endog været
lidt uforsigtig. Nu forekommer det mig, at det er
blevet en indgribende Svaghed, som gjør mig til et
sygeligt, invalidt Menneske. Jeg tænker paa min
Hals om Dagen, jeg drømmer om Natten, at jeg har
uhelbredelig Strubetæring og ustandselig glider hen
mod Døden. Og stundom holder Skyggen af en
saadan Drøm sig ogsaa om Dagen. Jeg er bange for at
dø, meget mere end da jeg var ung. Forunderligt, at
jo kraftigere Livet er, des mindre frygter man Døden.
Forleden Dag greb jeg mig i at deltage ivrig i
en Konversation om legemlige Svagheder med Tante
og en Veninde af hende, der bor i Harboes Frue-
V. C. S. Topsøe: Samlede Fortællinger. II. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
