Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Ved Efteraarstid - I September - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen.
341
ved paa Turen i Skoven. Vi vare komne sammen
for at bevidne, at vi ikke brød os om at være unge,
og vare herunder i al Stilhed blevne overlistede af
en Følelse af endnu at være unge Kvinder og have
al den Styrke og Magt, dette giver, og denne Følelse
frydede os. Det var en smuk, klar Oktoberdag, men
vi mødte naturligvis ikke et Menneske. En af os
havde taget Cigaretter med, de blev uddelte og
tændte, Alle vilde gaa og ryge og fandt, at det var
en herlig Fornøjelse ovenpaa Kaffen at sende de
hæslige, men dog kjønne blaa Skyer tilvejrs i den
stille Luft under Træerne. Vi kom til den smukke Sø,
som Du veed ligger ved Vejen, der gaar ad
Ordrup-Krat til. Den var dejlig. Selv laa den ganske blank
og stille, og ganske stille stod Træerne om den. Al
den Ro, som findes i Efteraarets Uro, var her paa
dette Sted. Vi lagde os ned i Græsset ved et fældet
Træ, der strakte sig ud over Vandet. Det var saa
stille, at man kunde tælle hvert Blad paa Træets
Spejlbillede., Harriet, som Du veed altid har været
noget kaad, og som paa hele Vejen havde sunget
Serenader, udbrød: »Skal vi ikke gaa i Vandet her?
Det vilde være en Scene akkurat som paa de gamle
Malerier med badende Nymfer i en stille Skovsø,
men kun at ingen lykkelige Dødelige belurede os.«
Vi lo, vi vidste jo, det var Spøg. Jeg svarede:
•»Trediveaarige Nymfer! Det var ogsaa Noget at
belure.«
Det var, som om i samme Øjeblik, disse Ord
vare fløjne mig ud af Munden, en Skygge gled hen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
