Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Ved Efteraarstid - I September - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiidiebogen.
være engang imellem at være ubehagelig imod hende.
Men den Dag vil jeg dog ikke lade hende undgjælde.
Jeg vil simpelthen blive i min Seng hele Dagen, lade
være at græde, hvis jeg kan, sove saa meget som
muligt og søge at glæde mig over, at jeg ikke er
42, skjønt hvem veed? det er maaske meget bedre.
Nej. Jeg vil ingen Fremmede have; kommer der
nogen af Veninderne herud, skal der siges, at jeg er
syg. Jeg er saa kjed af dem, at jeg ikke kan forstaa,
at deres Venskab for mig ikke ogsaa er visnet.
Det er lange Breve, jeg skriver. Det er ogsaa
et Tegn paa, at jeg bliver gammel. Man skriver to
Ark fulde i Konfirmationsalderen, saa svinde
efterhaanden de to til eet og det ene til to Sider; nu
mærker jeg, det begynder igjen. Lad mig dog bekæmpe
det og derfor endnu kun tilføje, at jeg igaar hos en
Familie i Nærheden fornyede et gammelt
Bekjendtskab. Det var den unge Thorsen, eller rettere den
forhenværende unge, thi han er bleven gammel som
vi Andre. Du husker nok, han sværmede meget for
mig og opdagede vel ogsaa, at jeg sværmede lidt for
ham, inden han tog til Sverig. Han huskede godt
mig og kom hen til mig paa en meget morsom
Maade, anstigende med gravitetiske Skridt og
strækkende en brun Haand ud halvanden Alen foran sig,
som om vi vare prøvede, gamle Venner, der mødtes
efter en langsommelig Adskillelse. Han saae ud som
en Mellemting mellem en Præst og en Nybygger, en
meget net Mand for Resten. Det glædede mig meget,
at han havde mange graa Haar baade i Haar og Skjæg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
