Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Ved Efteraarstid - I September - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Stiniiebogen.
349
nogensinde kunde blive forelsket stærkt og for Alvor.
Da jeg var forelsket, sagde jeg naturligvis: »Nejs
hvortil han sagde, at det havde han ogsaa tænkt.
Og dermed Punktum. Siden kom vi aldrig mere til
at tale ene sammen, han undgik mig, og saa kjøbte
han sin svenske Ejendom. Ja, det var det Hele.
Meget lidt!
Han havde ufravigelig været tilstede i Theatret,
naar vi havde vor Abonnementsaften. En Aften var
jeg meget glad derover. Vi havde efter flere Aars
Forløb faaet »den hvide Dame«; jeg elsker den
Musik, veed Du, med en Forkjærlighed, jeg har ført
med mig fra Barnealderen, og jeg var glad ved, at
han var der, og ved at vide, at medens Tonerne
svævede afsted med mig, hvilede hans Blik bestandig
paa mig og holdt mig i Favn. Den Vinter, han var
rejst, havde vi den atter, men den Aften kom jeg til
at græde saa stærkt, at jeg endnu ikke forstaar, at
Ingen opdagede det. Men det var ogsaa de eneste
Taarer, den Historie kostede mig.
Harriet, det gale Menneske, sagde engang, at
han vilde være udmærket, naar han kunde vænne sig
til at sidde med nedslagne Øjne; han var saa urolig
og elektrisk. Nu er han rolig og sidder ofte med
nedslagne Øjne; men naar han siger Noget, er der
det Fortrin derved, at man ikke i Forvejen veed,
hvad det er, saaledes som med de Andre.
Din
O. S. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
