Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Ved Efteraarstid - I September - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Studiebog-en.
355
kunne ændres, og som heller ikke ere saa
forskrækkelige. Ensformighed er det Værste, selv om det er
den lysegrønne Friskhed.
Ja, lad Foraaret komme og se, om det kan byde
Noget, der er i fjerneste Maade Mage til, hvad vi
lykkelige Dødelige, der bo paa denne skjønne Plet,
have at fryde os ved. Her er blaat Middelhav og
Italiens Himmel og gule og røde Blade, der skinne
som Oranger i Buskenes Grønt, det Grønne er endnu
paa mange Steder saa kraftigt som ved Midsommer,
og om Huset er der Masser af den vilde Vin, der
hele Sommeren voxer og breder sig kun for at straale
i Efteraarspragt. Jeg vil ikke tale om mit Flor af
Høstroser; Chålet er et Paradis.
Kommer Du paa Søndag, vil Du ogsaa faa Hr.
Thorsen at se. Jeg har sendt ham Invitation og
idag faaet hans Svar — han rejste nemlig ikke til
Sverig, det var en Misforstaaelse af mig, naar jeg
skrev det sidst — det var ret mærkeligt og lignede
ham ganske. Han takkede og skrev, at han vilde
komme; i hans Brev laa der en tørret Rose; han
skrev, at det var den samme, jeg engang gav ham.
Det er temmelig vanskeligt for mig at se, men man
maa vel tro Manden paa hans Ord. At han har faaet
en, husker jeg nok, skjønt det gik saa simpelt og
kortfattet til som muligt. Men nu har han faaet et
Indfald, og det et, der saa ganske minder om den
Maade, hvorpaa han var dengang. Han beder
nemlig, om den Rose paa Søndag maa vise ham, hvor
hans Plads skal være som Gjæst ved mit Bord. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
