Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Studiebogen - Ved Efteraarstid - I Oktober
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29 366
V. C. S. Topsøe.
Han kunde tydelig se hendes Ansigt; hvor var
hun nydelig! Men var det Maaneskinnet, eller hvad
var det, hun saae saa uhyre alvorlig og modfalden
ud. Nu vendte hun Ansigtet lige imod ham. Saae
hun ham? Det var umuligt; der var altfor mørkt,
nej, det var jo ikke heller i den Retning, det var
imod Vinduerne, hun saae. Se, hun gjorde lang Hals,
saa til een Side, saa til en anden; hun var dog
altsaa ikke mere forknyt, end at hun nok kunde være
lidt nysgjerrig. Hun gik endogsaa lidt nærmere, saa
sagte, saa forsigtig. Hvad Pokker kiggede hun efter?
Det skulde dog, — nej, Snik, Snak; hun var jo saa
godt som forlovet med Kapellanen. Og han var jo
en gammel Karl, med dygtig Graat baade i Haar og
Skjæg. Naa, det var nok ogsaa Noget at kigge efter
for en ung Pige med den Figur.
Men hvor hun saae alvorlig ud nu, da hun gik
videre, nej, det var saamænd Synd at beskylde hende
for Nysgjerrighed, hun havde blot villet se, om der
var Nogen inde i hans Stue, for at vide, om hun
kunde gaa i Fred. Den stakkels, søde Pige, hvor hun
saae bedrøvet ud.
Hun saae rigtignok ikke meget nyforlovet ud.
Men hvor kjøn, hvor glat var dog ikke hendes Kind
i det Lys, der nu faldt, medens hun gik lige forbi,
saa tæt, at han fra sit Skjul næsten kunde have rørt
hendes Kjole.
Saa gik hun om Hjørnet ind i deres eget
Havestykke.
Hvilket Maaneskin det nu var! Der er ikke i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
